8 ting du nok ikke skal gøre til en firmajulefrokost

Indlægget indeholder et reklamelink Dette er markert med *

Det har egentlig slet ikke handlet om jul her på los bloggos i december. Så det er da vist rim'li' meget på tide, at der kommer et indlæg herom. Så idag skal det altså handle om firmajulefrokost og ting, som man måske ikke skal gøre, hvis man ikke vil huskes som den der fulde tosse. Jep, jeg taler af erfaring, for jeg fik vist givet den mofo meget gas til vores julefrokost forrige fredag. Jeg var sgu en anelse flov over mig selv mandagen efter, da jeg så mine kolleger igen. Men det er jo hvad der kan ske, og jeg er forhåbentlig blevet bare lidt klogere. I hvert fald indtil næste fest. Med min ny-erhvervede viden vil jeg derfor dele mine erfaringer, så I måske kan tage ved lære og opføre jer en anelse mere eksemplarisk end mig. De piss'-gode råd kommer her:
  1. Lad vær' med at drikke et helt shot hver gang dine kolleger knækker deres over. Så bliver du rim'li' hurtigt dobbelt så fuld som dem.
  2. Pas på med at falde midt ude på dansegulvet, mens det er helt fyldt. Det ser både dumt ud, det er lidt pinligt, og så giver det så fandens mange blå mærker.
  3. Lad vær' med at spille beerpong mod dine kolleger, hvis du er en rigtig dårlig vinder. Det er nemlig ikke en ski'e god ide at håne din teamleder, bare fordi du vinder over ham. 2 gange endda. Det kan jo give bagslag på et senere tidspunkt.
  4. Det er farligt at drikke gin - og bland ikke halv gin og halv lemonsodavand i hver drink. Det går galt.
  5. Det er sgu dumt at lade være med at drikke vand en gang i mellem. Det havde sikkert gjort godt med et glas vand eller 10 undervejs.
  6. Stil dig for guds skyld ikk' op på scenen bag mikrofonen og begynd at syng' "Sydpå" med Bro. Hvis du er heldig, så er mikrofonen slukket, og så kan alle dine kolleger i det mindste ikke høre dig. De kan kun se, at du står og forsøger at råbe ind i den slukkede mikrofon. Forestil dig lige hvor ømt, det kan se ud, ikk'?
  7. Hvis du er så skør, at du går op på scenen for at synge "Sydpå", så lad da vær' med at lave en snap-video af dig selv, imens du så står og skråler. Og lad nu vær' med at sende den til alle. Så bliver det straks sværere at benægte mandagen efter.
  8. Lad være nu være med at gøre noget totalt crazy - så som punkt nummer 6 -, for dine kolleger tager helt sikkert billeder af dig, som de kan drille dig med mandagen efter. Mobiltelefoner burde jo egentlig forbydes til en julefrokost, ikk'?
Det var mine 8 helt fantastiske og brugbare råd, som jeg vil forsøge at huske til næste års julefrokost. Så kære kolleger, hvis jeg på mystisk vis glemmer mine egne råd næste år, så mind mig lige om det her blogindlæg. Hvis I undrer jer over billedet ovenover, så er det altså for at vise den kjole, som jeg havde på til festen (Den kan købes lige HER*). Billedet her er vist mere passende at sætte ind end et af alle de fulde-billeder, der blev taget af mig til julefrokosten. Men hold nu kæft, hvor havde jeg en fest. Jeg glæder mig allerede til næste år!

Synes godt om

Kommentarer

Isabella Pernille
Isabella Pernille,
Ja haha 😃
Isabella Pernille
Isabella Pernille,
:D
IP: 82.99.3.229