9 ting jeg er rim'li' god til

Det er jo efterhånden ret så populært her i blogland at lave lister som "X ting jeg hader", "X ting der irriterer mig skide meget", "X ting jeg er piv' ringe til" og så videre. Og det er sgu også ret nemt at få kradset sådan en liste ned, så det har jeg selvfølgelig gjort brug af et par gange. Eller 7. Idag vil jeg dog gå i modsatte retning og istedet forsøge at komme på 9 ting, som jeg er rim'li' god til. Selvfølgelig ville jeg langt hurtigere kunne lavet et indlæg om alle de ting, som jeg ikke er god til, men det er der jo ikke noget udfordring i. Så selvom det her indlæg har taget fucking lang tid, så har det også været ski'e skægt at skrive. Så her får I altså min liste med 9 ting, som jeg er rim'li' god til.

At gå tidligt i seng
Jeg er et kæmpe A-menneske. Jeg elsker at gå i seng i ordentlig tid. I hverdagene ligger jeg i min seng senest kl. 21.30 og i weekenderne forsøger jeg at strække den til kl. 22.30, men så har jeg også sovet min. 1 time på sofaen inden. Jeg elsker altså min seng. Og at sove.

At lave aftaler
Jeg ved ikke om det er en god eller dårlig ting, men jeg brokker mig altså tit over, at jeg aldrig har tid til at slappe af. Alligevel så sørger jeg for at have planer hver dag. Jeg kommer hurtigt til at kede mig, hvis jeg skal bruge en hel dag - eller bare en hel eftermiddag - på sofaen. Så måske jeg bare ikke duer til at slappe af? Det må være derfor jeg elsker at lave aftaler hver evig eneste dag.

At drikke
Jeg er skide god til at drikke - og det er uanset om det er øl, cider, andet alkohol, Pepsi Max, mælk eller lignende. Det ryger lige ned i skrutten, og jeg kan derfor drikke spandevis. Måske er jeg bare evig tørstig? Det må være forklaringen på, hvorfor jeg altid bliver så fuld, når jeg er i byen.

At bruge penge
At bruge penge er nok noget af det jeg er aller bedst til. Lige så snart min løn går ind hver måned, så skal jeg bruge dem. Og derfor er min konto allerede i minus nu, og vi er ikke engang halvvejs i den er måned. Fuck.

At bøvse
Okay, det er måske ikke noget at prale med, men jeg er faktisk skide god til at bøvse - og især til at slå kunstige bøvser. Det øvede jeg mig engang rim'li' meget på, da jeg var mindre, så nu kan jeg både bøvse sange og sige sjove lyde imens. Det lyder ikke så imponerende, men det er sgu lidt sjovt.

At gå i 10.000 skridt om dagen
Midt juli lavede jeg en aftale med en kollega om at gå gennesnitligt 10.000 skridt pr. dag hver måned, og det har jeg sgu gjort lige siden. Det synes jeg altså er herre sejt, så det forsætter jeg selvfølgelig med. Hvis jeg eller min kollega går under 10.000 skridt i gennemsnit en måned, så koster det romkugler!

At bande
Jeg bander meget. Vist lidt for meget, hvis I spørger min mor. Det er ikke fordi jeg er mega stolt af det, men det er heller ikke fordi jeg øver mig i at lade være. Måske når jeg engang får børn, vil jeg begynde at tænke over, hvad jeg slynger ud, så de ikke lærer alle mine grimme gloser.

At have styr på mit rod
Jeg er et kæmpe rodehoved, og det er ikke så populært hos herren her hjemme - altså hos Christian. Jeg synes til gengæld at jeg har styr på mit rod. Jeg ved hvor tingene er, så derfor rydder jeg sjældent op. Det er derfor jeg er mofo glad for mit "rode-rum", hvor jeg kaster al mit lort ind, når jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af det. Og tro mig, jeg kan sagtens finde rundt inde i det rum. Ihvertfald de fleste gange!

At sige pæne ting til andre
Jeg har altid været dårlig til at komplimentere andre. Så derfor har jeg ofte ladet være med at sige noget. Det har jeg dog de seneste år forsøgt at ændre, så nu øver jeg mig i at sige til mine kolleger eller venner, hvis de har en flot bluse på, hvis de ser godt ud med deres nye frisure eller hvis de har klaret sig godt - og nu er jeg sgu blevet god til det, og det gør mig glad. Og forhåbentlig bliver de også glade af at få et kompliment.

Det var min liste med 9 ting, som jeg er rim'li' god til. Hvad er I skarpe til?

 

Synes godt om

Kommentarer

Nikki Lund,
Virkelig god idé at sætte fokus på de gode ting, fremfor de dårlige og negative, som vi så ofte har tendens til 😊 Jeg ville ønske, jeg var bedre til at gå tidligere i seng og også stå tidligere op om morgenen. Jeg er desværre ret god til både at være længe oppe og sove længe, haha 😊 Kram, http://nikkilund.dk
nikkilund.dk
Lille My,
Haha skønt indlæg 😋
www.stine-ebbesendahl.dk
Camilla
IP: 82.99.3.229