At være høj har ikke altid været sjovt, men det er det nu!

>Min dejlige (og meget lille) veninde, Camilla, og jeg.

Jeg har altid været høj. Højere end alle mine veninder. Højere end min kæreste. Højere end alle andre... eller okay, det passer jo ikke, men sådan har jeg ofte følt mig.

Da jeg var helt lille generede det mig ikke spor at jeg var højere end alle de andre. Og i fritteren sagde pædagogerne altid at jeg havde modelhøjde, og det gjorde mig bare glad og stolt af min højde. Men så blev jeg ældre og blev teenager, og så begyndte udseendet jo at betyde en hel del. I skolen var det de små piger, der var populære blandt drengene, og det fik mig til at ønske at jeg var på højde med dem og ikke et hel hoved højere, som jeg jo var. Men okay, når jeg tænker tilbage på det nu, så var drengene i min klasse altså også ret små. Utroligt at jeg kom i en klasse med næsten ene af små drenge. Ha ha. I gymnasiet mødte jeg C; En fyr fra min parallelklasse, som jeg pludselig faldt i snak med til en fest. Jeg kunne hurtigt se, at han var et stykke lavere end mig, så jeg tænkte først at det aldrig ville blive til mere end et bekendtskab, for i min optik dengang skulle fyren altså være højere end pigen. Men der var nu alligevel noget ved ham C, som gjorde at jeg ville lære ham at kende. Og allerede en uge efter mødtes vi igen, og så gik det pludselig stærkt. Han var sgu noget særligt og jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham. Og nu, 8 år efter, er han heldigvis stadig min skønne kæreste. Jeg må dog indrømme at jeg skulle bruge tid i starten af vores forhold på at acceptere, at jeg var den højeste. Ja faktisk tog det lang tid før jeg endelig accepterede det og stoppede med at tænke over det. Idag kan jeg slet ikke forstå at jeg har brugt så meget tid på at lade det genere mig, for hvis 2 mennesker elsker hinanden, så er højden sgu da fuldstændig lige meget. Og idag tænker jeg aldrig over at jeg er den højeste :-). Mine teenageår var de værste, hvis man kigger på, hvordan jeg havde det med min højde. Det påvirkede mig rigtig meget i disse år, og jeg prøvede altid at gøre mig lavere ved at gøre mig "pukkelrygget". At gå rundt og bøje i ryggen i så mange år, har da sat sine spor idag. Jeg har nemlig svært ved at holde ryggen ret. Hvis jeg ikke tænker over at holde den ret, så kommer jeg nemt til at krumme den - og det ser altså bare ikke særlig pænt ud, vel? Så jeg øver og øver og øver mig i at rette min ryg. Hele tiden. Når jeg altså husker det. Jeg skal jo nødigt komme til at lige Quasimodo. Idag er jeg 1.83 og jeg har lært at acceptere og leve med min højde. Og faktisk er jeg begyndt at købe sko og støvler med en lille hæl. Noget som jeg aldrig ville have gjort for få år siden. Nu nyder jeg at være høj, og jeg er faktisk ret glad for det. Også selvom det kan være svært at finde bukser og kjoler der er lange nok. Ha ha. Faktisk er der altså mange fordele ved at være høj; Man kan nå ALLE tingene på øverste hylde, man kan se det hele til koncerter, man kan hurtigt få overblikket på steder med mange personer, man slipper for at få ondt i fødderne af at gå i tårnhøje stilletter (for så høje sko er jo slet ikke nødvendigt), man har længere ben end de fleste og man kan gå forbandet hurtigt. Det lyder sgu helt ok, synes I ikke? :P Beklager det lange indlæg, men jeg har altså svært ved at begrænse mig, når først jeg vil ud med noget vigtigt. Så husk nu og lad være med at gå og være ked af jeres højde. Det er spild af tid at bruge sin energi på det. Der er jo alligevel intet man kan gøre ved det, så til alle jer høje piger; Ret ryggen og vær' stolte at jeres højde. Der er helt sikkert nogle der misunder jer og ville ønske at de netop havde jeres højde :-).

Synes godt om

Kommentarer

Sanne
Sanne,
Rigtig fedt indlæg smukke! Jeg synes virkelig også, at din højde klæder dig 😊
www.sannenoerbjerg.dk
Eline Tychsen
Eline Tychsen,
Fedt indlæg <3 Selv ville jeg elske at være højere 😉 Har altid syntes jeg havde en kedelig højde haha
www.elinetychsen.com
IP: 82.99.3.229