De her høretelefoner bruger jeg til løb

Reklame for mobilcovers.dk
(Høretelefonerne er modtaget i gave)

Hvis I følger mig på Instagram (isabellapernille), så har I måske set, at mine gamle høretelefoner gik i stykker for et par uger siden. Okay, det kom måske ikke som det store chok for mig, da de har været lappet sammen med sekundlim det sidste halve års tid, så på et eller tidspunkt måtte de jo lade livet. Jeg havde bare håbet på, at de kunne holde bare lige liiiidt længere. Men det kunne de sgu ikke, så jeg spurgte mine følgere på Instagram til råds for at høre, hvad de kunne anbefale af trådløse høretelefoner. Jeg fik heldigvis en masse gode svar, så jagten på et par nye kunne hurtigt gå i gang.

Der var flere, der anbefalede høretelefoner fra Haveit, da de skulle være ret gode i forhold til den billige pris. Så dem har jeg selvfølgelig haft kigget nærmere på, og jeg var faktisk også meget tæt på at vælge dem indtil jeg opdagede høretelefonerne fra Anker. Og så faldt valget altså på dem - og jeg har bestemt ikke fortrudt det. Jeg har nu haft dem i en uges tid, og jeg har fået testet dem på mine seneste 3 løbeture.

Min mening om høretelefonerne fra Anker

Modellen hedder Soundcore Spirit Pro, og de fungerer altså bare; De er nemme at connecte til mobilen, sidder godt - og fast - i ørerne, har en udemærket lyd i forhold til den gode pris, og så kan de snildt holde til at man sveder meget. Derudover er det nemt at skrue op og ned for lyden, mens man løber, og ringer ens mobil under løbeturen, er det hurtigt at hive høretelefonerne ud af ørerne og lade dem fungere som en "halskæde". Bagsiden af hver øreprop er nemlig magnetisk, så hænger de om nakken vil de automatisk komme til at hænge sammen, så man ikke taber dem. Det er smart.

Mine høretelefoner er bestilt hos Mobilcovers.dk, og der er eddersparkme lynhurtig levering. Jeg bestilte mine en fredag, og allerede morgenen efter var pakken leveret til mig. Det er altså god stil!

Synes godt om

Kommentarer

Lille My,
De lyder smarte 😃 Dem skal jeg vidst have kigget nærmere på - kunne godt bruge et ppar ordentlige til løbeture 😊
www.stine-ebbesendahl.dk
Lille My
IP: 82.99.3.229