Den perfekte vinter-løbe-garderobe

Indlægget indeholder reklamelinks (Disse er markeret med *)

I forhold til hvor meget træning og det at være aktiv betyder for mig, så fylder det simpelthen alt for lidt her på los bloggos. Og det vil jeg fremover forsøge at lave om på. Derfor skal det i dag handle om vinter og løbetøj. Nu er det jo ved at være rim'li' koldt udenfor, men det betyder ikke, at løbeturene udendørs skal droppes. Tværtimod. Jeg synes faktisk, at det er piss'-lækkert at løbe, når temperaturen er omkring frysepunktet. Det kræver selvfølgelig det rette løbetøj, så man ikke ender med at fryse hele turen, for så er der sgu ikke meget sjov ved det. Så derfor skal det her handle om, hvad der er et musthave for mig at have i min vinter-løbe-garderobe. Hovedet Det har aldrig været fedt at fryse om ørerne, så derfor sørger jeg altid for at have et tyndt pandebånd på om vinteren. Jeg er ret glad for mit fra Fusion, som kan købes lige her. Overkroppen Jeg synes ofte, det er svært at vurdere hvor meget tøj, jeg skal have på. Men nu hvor der er så koldt, så fungerer trelags-princippet altså rimli' godt for mig. Inderst har jeg en langærmet, tætsiddende og svedtransporterende trøje på. Jeg bruger bl.a. denne fra Nike* og denne fra Kari Traa*. Lag nummer 2 er det isolerende lag, som skal give kroppen varme og tage imod fugten fra det første lag. Her har jeg altid en trøje på, der kan lynes godt op i halsen, så jeg ikke kommer til at fryse herom. Jeg er ret glad for den gule fra Newline*, som jeg har på på billedet ovenover, men jeg bruger også tit denne sorte trøje fra Nike*. Det tredje og yderste lag skal gerne være vindtæt, så vinden ikke får afkølet kroppen. Her kan jeg fx anbefale en løbejakke fra Kari Traa* eller en løbe- og refleksvest som denne fra Endurance, som jeg altid løber i, når der er mørkt. Selvfølgelig fordi den sørger for optimal vindbeskyttelse, men også fordi jeg vil kunne ses, når jeg løber om aftenen i mørke. Når vi taler om at blive set i mørket, så har jeg også altid denne refleks* på. Enten på benet eller på armen. Udover at det er en refleks, så kan den også tændes for, så den blinker med et rødt lys. Sidst men ikke mindst er et par vanter uundværlige. Jeg bruger disse fra Nike*, som jeg er vældig glad for. Underkroppen Et par vintertights er uundværlige her om vinteren. Når temperaturen når frysepunktet eller derunder er det simpelthen for koldt for både mås og lår, hvis man ikke har et par varmere tights på. Jeg er - som I nok ved - stor fan af fusion, og dette par er en klar favorit. Derudover er et par ordentlige løbestrømper også et must. Fødderne skal nemlig kunne komme af med varmen, så de ikke bliver fugtige. Hvis man fx løber i et par almindelige (bomulds)tennissokker, som suger sveden til sig, så er chancen for at få vabler langt større end hvis man har et par gode løbestrømper på. Fryser man om fødderne her om vinteren, kan man købe varmere løbestrømper med uld. Det gør jeg dog ikke, så jeg løber blot i almindelige løbestrømper - og især dette par fra Newline* er jeg glad for. Sidst men ikke mindst er et par gode løbesko vigtige. Jeg er skide stor fan af Nike Zoom Fly*, som jeg har på på billedet. Det er helt sikkert de bedste løbesko jeg har haft, og jeg skal i hvert fald have fat i et nyt par, når dette er slidt op. Ovenstående er hvad jeg mener en god vinter-løbe-garderobe skal bestå af. Jeg håber, I kan bruge det her indlæg til inspiration. Nu er der vist kun tilbage og sige: God løbetur!

Synes godt om

Kommentarer

Isabella Pernille
,
He he ja, nemlig 😋
Isabella Pernille
,
Hvor dejligt! 😃
IP: 82.99.3.229