Derfor er det fedt at være flyttet fra storbyen til provinsen

Nu har vi efterhånden boet i vores hus i Hjallerup i nogle måneder. Det har selvfølgelig krævet en smule tilvænning at flytte fra en lejlighed midt på Vesterbro i Aalborg til et hus på en stille og rolig villavej i Hjallerup. Jeg er heldigvis vildt glad for vores beslutning om at flytte fra storbyen til provinsen, så derfor skal det her indlæg handle om, hvorfor det er fedt at flytte til provinsen. Men først må jeg hellere lige påpege, at jeg har ladet mig inspirere af den mofo - som hun selv ville sige - seje blogger Julie Elsebeth, som har skrevet et lignende indlæg på sin blog. Anyway, her får I min liste;
  1. Stilheden. Der er ingen biler, motorcykler og ambulancer, der konstant suser forbi. Det er eddersparkme rart at få lidt nattero nu.
  2. Man bliver pisse nysgerrig at at bo i et stille kvarter. Bare der kommer den mindste lyd ude på vejen, så kommer jeg stormende hen til vinduet for at se hvad der sker. Er det nu naboen der får gæster igen? Eller det det genboen, der får børnebørnene på besøg? Eller er det mon posten, der kommer med en pakke - og til hvem? Det er lidt crazy så nysgerrig jeg er blevet - men jeg ved til gengældt at hvad der foregår på her på vejen.
  3. Man får langt mere for pengene her i byen end i Aalborg. I Aalborg ville vi kun kunne få råd til at købe noget gammelt l-o-r-t. Sådan da. Nu har vi istedet et skønt renoveret 70'er hus på 144 km2 med en dejlig have til. Jeg betaler næsten det samme hver måned for huset, som jeg gjorde da vi boede i vores lejlighed. Totalt yay, for så er der stadig råd til masser af tøj og cafébesøg, selvom jeg er husejer. Tommel op sgu.
  4. Det er skønt at løbe rundt i og udenfor Hjallerup. Der er ikke så mange folk - som I Aalborg, - og byen er generelt bare hyggelig at færdes i. Det er også derfor jeg er begyndt at løbe meget mere nu end før. Jeg elsker det!
  5. Vi kan larme alt det vi vil, for naboerne kan ikke høre det. Det er nice.
  6. Man kender alle - eller ved hvem hinanden er. Hvis ikke, så hilser man alligevel. Nogle gange synes jeg ikke jeg laver andet end at hilse på folk, hvis bare jeg går en ganske kort tur. Men det er hammer hyggeligt - og jeg elsker at alle er så flinke og imødekommende i byen.

Jeg kunne sagtens finde på flere grunde, men jeg må hellere stoppe, mens legen er god. Hvis I har læst med hertil, så er I altså seje - så tak fordi I engang imellem svinger forbi min blog. Det sætter jeg sgu herre meget pris på!

Synes godt om

Kommentarer

Isabella Pernille
Isabella Pernille,
Ja, det er hammer skønt! 😊
Isabella Pernille
Isabella Pernille,
Ja da 😃
IP: 82.99.3.229