Derfor valgte jeg at få en brystforstørrende operation

Hvor har det bare været fedt at I alle har været så cool' omkring mit valg om at få lavet en brystforstørrende operation. Det har virkelig vist mig, at det var det rette at fortælle om det her på bloggen, så jeg forhåbentlig kan være med til at åbne lidt op om det her emne, som en del - nok især folk fra de ældre generationer - har meget imod. Måske er det det med at man ændrer på den krop man er født med, de har noget imod. Jeg ved det ikke, men det bekymrer mig egentlig ikke så meget længere, for det valg jeg tog, har gjort mig meget gladere og givet mig langt mere selvtillid end jeg nogensinde har haft før. Tænk sig at et par bryster kan gøre det, hva?

Valget om at få lavet mine bryster større er ikke et jeg bare sådan lige har truffet. Det har taget mig mange år at komme fra tanke til handling. Ja, faktisk begyndte jeg allerede at tænke på det da jeg var omkring 18 år, hvor det gik op for mig at mine bryster nok ikke ville vokse mere. Allerede der gjorde det mig utrolig ked af det, at jeg nærmest ikke havde noget foran udover to små rosiner - ja, sådan var det sgu desværre -, da bryster for mig er med til at få en til at føle sig kvindelig. Jeg begyndte derfor at bruge push-up bh'er med sygt meget fyld i, for at det skulle ligne at jeg havde bryster, men når jeg kiggede ned af mig selv og så at jeg ikke engang kunne fylde sådan en bh ud i en A-skål, så gjorde det mig trist og usikker på mig selv. Hvorfor var jeg født "uden" bryster, når alle mine veninder havde pæne store bryster? Det synes jeg sgu ikke var fair.

Som årene gik blev det her ønske om en brystforstørrende operation større og større, og da jeg fyldte 25 år i sommers, besluttede jeg mig for at det skulle være NU, hvis det skulle ske, mens jeg var ung (25 kan vel stadig kaldes ung, ikk? haha). Jeg ville ikke vente til jeg har fået børn, for det har jeg slet ikke planer om at skulle have foreløbigt. Måske først når jeg er tæt på de 30, og jeg vil da ikke vente med at få lavet flotte bryster til når jeg engang er færdig med at få de to - måske tre - børn, som jeg gerne vil have, for så kan det jo være jeg er fyldt 35 år inden en BFO vil være mulig. Det ville være aaaalt for lang tid for mig at vente, da jeg gerne vil nå at nyde mine bryster, mens jeg er "ung", og hvis jeg så skal have et brystløft når jeg engang har fået de børn jeg skal have, så må jeg jo gøre det :-).

Selvom jeg kun har haft mine nye bryster i snart 2 uger, så er det altså en fantastisk følelse endelig at have nogle. Og jeg kan slet ikke lade være med at kigge på dem, når jeg går forbi et spejl, men det har jeg hørt skulle være meget normalt efter sådan en operation, haha. Jer der har været så heldige at få bryster fra naturens side, vil nok aldrig kunne sætte sig ind i hvordan jeg har det lige nu, men shiiiit, hvor er det altså bare mega awesome at have bryster. Tænk sig at gå fra ikke engang at kunne fylde den mindste bh ud til rent faktisk at have bryster, der kan lave en pæn kavalergang. Jamen det er for vildt.

Og for lige at slå det fast, så har jeg fået lavet nogle bryster, der har en størrelse der passer til min krop. Det er altså ikke sådan nogle store, kuglerunde pornopatter jeg har fået lavet, men derimod nogle der ser helt naturlige ud og som har en ganske normal størrelse. Min kirurg gik nemlig meget op i at brysterne skulle se naturlige ud, hvis hun skulle lave dem, for som hun sagde til mig: "Jeg vil kun lave bryster der passer til din krop og som får et naturligt udseende, ellers vil jeg hellere lade være", hvilket jeg synes var super fedt. Mit ønske var nemlig at få nogle bryster, der ville passe til min krop og ikke være for store (og selvfølgelig heller ikke for små). Og hvis I ikke vidste jeg havde fået lavet mine bryster, så vil jeg vædde med at I aldrig vil have gættet det, hvis I så mig. Så ja, man kan sagtens få lavet plastikkirurgi, der ser pænt og naturligt ud :-).

I næste indlæg vil jeg fortælle lidt om hvor jeg fik min BFO, hvem kirurgen var, om det er et sted jeg kan anbefale og lidt om forløbet, så jeg håber I stadig gider og læse med :o).

Synes godt om

Kommentarer

Stine / Lille My,
Jeg synes det er så fedt at du er åben omkring det! 😊 <3 Og hvor er det dejligt at du allerede er så glad for "dem" 😋
stine-ebbesendahl.dk
Sanne,
Så dejligt for dig søde!
sannenoerbjerg.dk
Isabella Pernille
,
Det er jeg glad for at høre! Og ja, det er super skønt 😋
Isabella Pernille
,
Helt vildt ;o)
Liselotte / Everyday Couture,
Hvor er det dejligt for dig søde! 😃 Håber vi ses til event i morgen <3
www.everyday-couture.dk
Katrine Guldbæk,
Så fedt, at du er åben omkring det 😊. OG man skal have det godt med sig selv!
www.katrineguldbaek.dk
Isabella Pernille
,
Ja, det er rigtig skønt 😊 Det kan du tro vi gør. Jeg glæder mig! <3
Isabella Pernille
,
Jaaa, det skal man nemlig - og det har jeg i den grad nu 😊.
Mama Brown,
Åbenhed kvaser tabu - stå ved den, du er - det vil altid være sejt, og voksent! Meget mere end mange mange andre kunne lære MASSER af! Så sejt! 😊 /L
www.mamabrown.dk
Isabella Pernille
,
Det har du så ret i. Tak for de søde ord! <3