Det her brugte jeg alle mine penge på, da jeg var i København

Jeg har jo helt glemt at vise jer, hvilken taske jeg købte i Louis Vuitton, da jeg var i København tilbage i starten af august. Utroligt at jeg kan glemme det, for jeg har næsten gået med tasken hver dag lige siden.

Egentlig var det ikke helt planen, at jeg skulle købe tasken, for jeg havde slet ikke fået sparet nok monetos sammen. Men da jeg først stod inde i butikken og fik vist tasken frem af en ekspedient, så var der altså ingen vej tilbage; Den SKULLE med mig hjem, også selvom jeg ville skulle leve af havregryn resten af måneden. Så jeg kiggede fluks på Christian med de største bambi øjne, blinkede helt vildt og smilte det sødeste, jeg havde lært, imens jeg spurgte; "Skaaaaat... må jeg godt låne en ordentlig slat penge af dig?". Han rullede lidt med øjnene, og jeg kunne se, at han tænkte: "Bliver hun aldrig klogere...". Han vidste dog, at jeg ville blive helt umulig, hvis jeg ikke fik drømmetasken med hjem, så han forbarmede sig og sagde heldigvis ja. Pyha.

Nu kan jeg vist godt afsløre, at jeg er verdens dårligste til at spare penge sammen. Så at købe en taske til kr. 12.500 er måske ikke en skide genial ide, når ens opsparing er nærmest ikke eksisterende. Men jeg har altså lavet en deal med Christian om, at jeg fremover skal blive en million gange bedre til at spare op. Også for min egen skyld. Og så skal jeg jo selvfølgelig betale mit lille lån af til Christian over de næste måneder. Men hey, jeg har jo købt verdens flotteste taske, og nu lærer jeg forhåbentlig at spare penge op fremover, så det er jo ren win win for mig, hæ hæ..

"Men hvilken taske er det så?"...

... det må I da være ellevilde for at vide nu, ikk'? Så hvis I ikke allerede har smugkigget på billedet nedenfor, så kan jeg fortælle, at jeg selvfølgelig købte Porchette Metis i sort. Wauw. Jeg er totalt forelsket i den, og jeg har næsten lyst til at sove ved siden af den hver nat. Men bare rolig... det gør jeg altså ikke, for det ville nok være lidt mærkeligt. Men altså. Tjek den lige. Den er jo virkelig smuk, flot og dejlig. Jeg er altså SÅ glad for at jeg brugte så mange penge på en taske, for den gør mig altså glad. Og ja, jeg lover jer, at jeg bliver bedre til at spare op fremover. Det har I hermed på skrift!

Synes godt om

Kommentarer

nicolinepraus
nicolinepraus,
IP: 82.99.3.229