Det synes jeg om mine 6 par tights fra ICIW

Indlægget indeholder reklamelinks
Disse er markeret med *

Som I måske ved, så er jeg ambassadør for mærket ICIW - også kaldet for ICANlWILL. Hvad det betyder at være ambassadør, og hvad jeg får ud af det, har jeg skrevet om her. Jeg kan dog godt afsløre allerede nu, at jeg ikke får noget af tøjet gratis, så ja, jeg skal også købe det. Men nok om det, for nu skal det altså handle om de her 6 tights på billedet, som jeg har købt i løbet af de sidste 3-4 måneder.

Hvis I forelsker jer i et par, så husk at I kan få 15% rabat med koden ISABELLAC15

Par nummer 1 (kan købes HER)*:
Disse tights er faktisk de nyeste, som jeg har købt. De har den fineste mørkeblå farve. De er højtaljet, har en snøre i taljen, og så har de en god længde til trods for, at jeg er 183 cm høj. Derudover er de squatproof, behagelige at have på og helt normale i størrelsen. Jeg er virkelig glad for dette par, og jeg overvejer om jeg skal købe dem i endnu en farve, for de fås nemlig også i armygrøn, sort og mørkerød.

Par nummer 2 (kan købes HER)*:
Jeg er herre vild med den grønne farve på disse tights, og jeg er generelt ret vild med denne model. Det er de mest behagelige tights, som jeg nogensinde har ejet. De sidder simpelthen så godt. De er højtaljet, og så har de scrunch effekt bagpå ved bagdelen som gør, at den fremhæves på en super fin måde. Christian har i hvert fald flere gange komplimenteret min bagdel (røv er altså bare så grimt et ord, så jeg kalder det altså for bagdel), når jeg har haft mine på. De er dog ikke helt squatproof, og de er lidt store i størrelsen. Så ligger du mellem to størrelser, så vil jeg anbefale at vælge den mindste.

Par nummer 3 og 6 (kan købes HER)*:
Den med de skarpe øjne har måske allerede spottet, at par nummer 3 og 6 er ens på nær farven. Jeg bestilte nemlig først et par i den mørkerøde, og da jeg fandt ud af, hvor gode de var, så bestilte jeg hurtigt et par mere - nemlig i en mørk grå. Disse tights er også højtaljet, de er seamless, og så sidder de bare skide godt. De er tæt på at være squatproof, og så har de det fineste mesh design bag på benene. De er helt normale i størrelsen, og de fås udover de viste to farver også i mørkeblå, lys grå, pink, orange og lyseblå.

Par nummer 4 (kan købes HER)*:
Dette par har jeg været ret vild med længe, men jeg har først fået taget mig sammen til at købe dem i sidste måned. De er lidt små i størrelsen, så ligger du mellem to størrelser så vælg den største. De er ikke squatproof, så man skal lige overveje, hvilke trusser man skal tage på indenunder. Men udover det så er de super dejlige at have på. De har et vildt fedt print, de er højtaljet, og så er de lange nok i benene til mig. Yay!

Par nummer 5 (kan købes HER)*:
Disse tights er - som de andre - også højtaljet. De har en snøring i taljen og de fineste mesh detaljer på benene. Benlængden hedder 7/8, så de er en del kortere end de andre 5 tights. De har desuden en lomme på den ene side, hvor der er plads til mobilen, hvilket jeg er stor fan af på mine løbeture. Tightsene er store i størrelsen, så jeg vil anbefale at vælge et nummer mindre end normalt. Udover mørkeblå fås de også i sorte, lilla og mørkegrå.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229