Et skridt tættere på min drømmekrop efter en operation

Som jeg har nævnt på bloggen flere gange, så skete der en stor og rimelig vild ting i mit liv onsdag d. 16. november, hvor jeg kom et skridt tættere på den krop, som jeg altid har drømt om. En ting som jeg ikke har vidst om jeg skulle dele her på bloggen af frygt for negative og dumme kommentarer, da jeg ved at det er en ting alle har en holdning til... og min erfaring er at størstedelen er negative omkring det. Men jeg har nu tænkt over det i nogle dage, og jeg har besluttet at jeg gerne vil dele det her... og så skidt pyt med hvis der kommer åndssvage kommentarer, for det er trods alt et valg jeg har taget og som går ud over min krop.

Nu er I måske ved at være lidt nysgerrige, så her er hvad jeg har gået og holdt "hemmeligt" på bloggen den sidste uges tid; Jeg har fået lavet en brystforstørrende operation (BFO). Bom, nu er det sagt. Ahh!

Allerede nu er der sikkert nogle der ruller med øjnene og tænker at jeg da må være snotdum, at jeg ingen selvtillid har, at jeg nu er fake at se på, at jeg har fået pornopatter osv. Jeg kender udemærket godt alle fordommene, men jeg håber at jeg med en række indlæg om min BFO kan give bare nogle af jer en forståelse for, hvorfor jeg har truffet det her valg, hvad det kommer til at betyde for mig og hvorfor sådan en operation kan være det rigtige for nogle mennesker og i det her tilfælde for mig. Derudover ved jeg at mange går og overvejer det, så jeg vil også gerne fortælle lidt om mine oplevelser i forbindelse med forundersøgelsen, operationen og dagene og ugerne efter operationen osv. Så der kommer nogle indlæg løbende det næste stykke tid, da jeg jo kun har haft implantaterne i en uges tid indtil videre.

Jeg glæder mig faktisk til at kunne åbne lidt op om det her emne og samtidig fortælle at jeg har fået en brystforstørrende operation, for det har jeg egentlig været lidt bange for at fortælle... og sådan skal det jo ikke være, vel? Efter jeg traf beslutningen om at nu skulle det altså ske, turde jeg slet ikke fortælle nogle om mit valg udover min kæreste af frygt for folks reaktion, og det er jo helt forkert at det skal være sådan. Efter en samtale med min chef, som jeg jo var nødt til at fortælle det til, da jeg skulle have "ferie" efter operationen, fik hun mig til at indse at det var dumt at skjule så stor en ting for mig for folk, som måske alligevel ville finde ud af det på ene eller anden måde, så derefter fik jeg fortalt det til mine veninder, kolleger og forældre. Og det er jeg glad for jeg fik gjort, for de har alle støttet mig og flere gange spurgt til hvordan jeg har haft det efter operationen, og det har betydet meget for mig. Så hvis nogle går og overvejer det, så hold det ikke hemmeligt. Snak med nogle om det. Det gør altså det hele meget nemmere.

Jeg håber I vil tage godt imod det her, da det kommer til at være de mest personlige indlæg, der nogensinde har været på bloggen. Og hvis der er noget I især gerne vil vide/spørge om, så skriv det endelig i kommentarfeltet.

... og vent nu med de fordømmende kommentarer til jeg har fortalt lidt nærmere om min begrundelse for at vælge en BFO samt resultatet ;o).

Synes godt om

Kommentarer

Stine / Lille My,
Jeg havde luret at det var det du havde fået lavet! Sejt at du skriver om det på bloggen. 😊 Det er bestemt ikke noget at være flov over - og håber ikke der er nogen der kommer med dømmende kommentarer osv. <3
stine-ebbesendahl.dk
Benya Suwan,
Gid det var mig der fik et par lækre og større bryster! Asian tits er ikke så imponerende.. Haha :b Det er virkelig fedt og jeg glæder mig til at høre mere om det. Og seriøst.. Ikke tag dig af negative mennesker der mulugvis krydser din vej.♡
Benyasuwan.dk
Eline Tychsen,
Det er langt fra dumt eller åndssvagt at gøre det! Som en der måske er blevet lidt mere velsignet med nogle lidt større attributter, er det ALDRIG noget jeg har tænkt over før, at mindre bryster kunne give nogle dårlig selvtillid, da jeg oplevede det fuldstændig modsatte, og sad altid med ønsket om at jeg ikke havde så "store" bryster, som nogle af mine veninder. Jeg synes de var heldige, og synes det til dels også stadig væk hehe. Dog efter en snak med en veninde, og hun delte at hun havde fået lov lavet større bryster - og jeg sad og tænke; hvorfor vil du dog det. Men at hører hendes begrundelse gjorde stort indtryk på mig, og jeg anede slet ikke at det kunne have så vild en betydning. Og det fik jeg kæmpe respekt for! Så hey; du da for sej! Godt du gør noget der kan gøre dig mere glad, og give dig selvtillid - det fortjener alle. Og hey, så er det jo ikke Linse Kessler bryster vi taler om 😉 Det er noget der ser så naturligt ud som muligt! Så way to go 😃
www.elinetychsen.com
BY STERUP,
Hvor er du bare sej smukke! www.bysterup.dk
www.bysterup.dk
kathrine,
Det er virkelig et personligt og sejt indlæg at skrive omkring, og synes virkelig det er fedt, at du gør det - for mange er dømmende. Men det er ligegyldigt, det er din krop og du er ikke falsk bare fordi du får lavet nogen større bryster - det jo bare fedt du tør, jeg går også og drømmer om større bryster da mine simpelthen er små, og det er aldrig noget jeg har kunne lide, og gemmer det tit, inden under store trøjer, og sådan. Men fedt søde. Du er for sej! www.blogbykathrine.bloggersdelight.dk
blogbykathrine.bloggersdelight.dk/
Isabella Pernille
,
Hvor er du sød! <3
Isabella Pernille
,
Haha, du er så skøn! 😃 <3
Isabella Pernille
,
Ja, hvis man ikke selv har "problemet", så tænker man jo slet ikke over det. Men dejligt med sådan en kommentar fra dig. Det gør mig glad at læse 😃
Isabella Pernille
,
Det er jeg glad for høre. Og ja, det har du ret i. Det er trods alt vores egne kroppe, så det er vel også mest fair at vi selv bestemmer ;o)
Isabella Pernille
,
Hvor er du sød. Tak for din dejlige kommentar! 😃 <3