Hvad er målet med alt det der løb?

Som I måske har lagt mærke til på min Instagram, så løber jeg en del. Jeg forsøger ihvertfald at løbe 3 gange om ugen og ca. 5-10 km hver gang. Jeg følger et bestemt løbeprogram, som bare fungerer rigtig godt for mig. Jeg føler jeg langsomt bliver bedre og bedre til at løbe, og jeg kan løbe meget længere end jeg længe har kunne. Jeg er dog langt fra en hurtig løber, så udover jeg langsomt øver mig i at løbe længere og længere, så arbejder jeg selvfølgelig også på at få lidt mere fart i benene - og derfor har jeg brug for at følge et løbeprogram. Måske I kunne tænke jer at vide mere om det program jeg følger?

Jeg startede jo med at løbe tilbage i januar, fordi jeg havde et mål om at gennemføre et halvmaraton i sommers. Det mål nåede jeg, som I nok ved, aldrig, da jeg har døjet en del med mine knæ under løb. Nu er der heldigvis ved at være styr på knæene, og jeg er derfor begyndt at sætte et par mål for min løbetræning;

Jeg har tilmeldt mig Royal Run d. 21. maj 2018 her i Aalborg, hvor jeg skal løbe 10 km. Målet er at løbe den distance på under 55 minutter, så det håber jeg selvfølgelig kan lykkes.

Derudover vil jeg stadig rigtig gerne gennemføre en halvmaraton. Jeg har dog endnu ikke tilmeldt mig nogle løb på den distance endnu, men jeg håber på Aalborg Halvmaraton d. 17. juni 2018. Jeg vil dog ikke tilmelde mig løbet endnu, da jeg er nødt til at se hvordan det går med mine knæ, når først jeg begynder at løbe mere end de 10 km. Men der er jo heldigvis lang tid til, så hvis bare jeg forsætter på samme måde som nu, så satser jeg på at knæene ikke kommer til at drille fremover.

Jeg har ikke flere mål for mit løb for 2018 (endnu), men jeg ved at jeg ihvertfald skal løbe en masse. Man kan nemlig ikke andet end at blive i godt humør af at løbe! :-).

Synes godt om

Kommentarer

Lille My,
Du er så sej! 😊
www.stine-ebbesendahl.dk
Eline Tychsen,
Du er virkelig sej Isabella ☺️
www.elinetychsen.com
Eline Tychsen
IP: 82.99.3.229