Hvad jeg har lært i 2018 - og hvad jeg bestemt ikke har lært (endnu)

Jeg vil starte med at sige: GODT NYTÅR - og tak fordi I læser med her på los bloggos.

Det er jo så vældigt populært både her i blogland og Insta lige at opsummere, hvad man har lavet i løbet af året, der er gået. Det vil dog jeg ikke bruge et helt indlæg på. Jeg vil i stedet nævne de 3 ting, som jeg især vil huske år 2018 for; Tilbage i januar overtog Christian og jeg nøglerne til vores dejlige hus. Ret sindssygt at vi nu er husejere. Derudover løb jeg mit første officielle løb i maj - nemlig Royal Run (10 km), hvilket gik langt bedre end forventet. Sidst men ikke mindst var jeg 1 uge i Dubai i oktober med Christian og et vennepar. Det var så god en tur, og jeg drømmer allerede om at komme tilbage engang.
Og nu til det som det skal handle om...
Jeg har nemlig siddet og tænkt over, hvad jeg egentlig har lært af rim'li' awesome ting i løbet af sidste år - og selvfølgelig også hvad jeg ikke har lært. Og det er der faktisk kommet en bette liste ud af, og den vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer. I er sgu heldige, hva?

Men lad mig starte med det jeg har lært i løbet af 2018:
  • At min yndlings-fashion-pose er "kig-"helt-tilfældigt"-væk-fra-kameraet-og-helst-ned-i-jorden".
  • At min yndlings-løbe-pose er "kig-ned-på-løbeuret-og-smil".
  • At grødkage er the shit. Total yndlings morgenmad og eftermiddagssnack.
  • At høje piger som mig sagtens kan gå i sko med høje hæle. Jeg har derfor købt hele 4 par sko med høje hæle. De par ville jeg aldrig haft købt for bare 1,5 år siden.
  • At være mere mig selv på de sociale medier. Tidligere har jeg nemlig altid tænkt alt for meget over, hvad andre ville tænke om, det jeg lagde op. Idag poster jeg det, som jeg vil, og jeg bekymrer mig ikke særlig meget om, hvad andre synes.
  • At nyde mine løbeture i langt højere grad end jeg har gjort tidligere.
  • At træning gør noget godt ved mit humør. Jeg er i langt bedre humør, når jeg får trænet end i de perioder, hvor jeg har holdt pause.
  • At have rugbrød med i madpakken slet ikke er så slemt.
  • At jeg ikke behøver at købe en ny kjole til hver fest. Jeg har jo masser i skabet, og kjolerne kan jo sagtens bruges mere end én gang.
  • At det er piss'-fedt at gå. Efter min kollega og jeg startede et væddemål om at gå gennemsnitligt 10.000 skridt om dagen hver måned, har jeg lært, at det fx ikke er så slemt at gå hen og handle i stedet for at tage bilen. Jeg er blevet helt fan af at gå, og jeg går nu dagligt en tur samt bruger gå-ture som transport i stedet for bilen.
  • At jeg ikke er noget have-menneske. Jeg hader ukrudt og have-arbejde generelt. Jeg troede ikke, det var så slemt inden vi flyttede i hus, men det er fandme da dødens pølse hver gang jeg skal ud i haven... med mindre det er for at slikke sol.
  • På årets sidste dag lærte jeg den berømte "floss dance". Jeg er evigt lykkelig nu. Tak Ditte!

Listen nedenfor er noget jeg nok BURDE have lært, men som jeg ikke har lært endnu:
  • At styre mig når jeg drikker alkohol. Den får altid lidt for meget gas, og jeg kan aldrig huske en ski' af de skøre ting, jeg har lavet. Not cool.
  • At spise sundt. Det var ellers et af mine mål for sidste år, men det lykkedes sgu ikke.
  • At holde fingrene fra slikbøtten ude på arbejdet.
  • At spare op. Hvordan lærer man det?

Jeg har lidt at arbejde på i det nye år, og de 4 punkter under de ting, som jeg ikke har lært, må være mine "nytårsforsætter", hvis man altså skal have sådan nogle. Har I nogle ting her i 2019, som I gerne vil blive bedre til?

Synes godt om

Kommentarer

Isabella Pernille
,
Dejligt du kan li' det 😃
Isabella Pernille
,
Det er jeg glad for at høre at du synes 😃
Isabella Pernille
IP: 82.99.3.229