Jeg er blevet sundhedsambassadør

Reklame for Til Tops Frederiksdal

Jeg er blevet sundhedsambassadør på mit arbejde... eller sundhedsminister, som min kollega kalder mig. Det er noget nyt, som de har fundet på ude på min arbejdsplads. Så derfor er vi 1-2 medarbejdere fra hver afdeling, som er blevet udvalgt som sundhedsambassadører. Vi var alle på et kursus i sidste uge, hvor vi lærte mere herom. Det var faktisk skide spændende, og jeg er sikker på, at jeg er den rette kandidat for min afdeling.

Men hvad betyder det så?

At være sundhedsambassadør betyder, at jeg skal hjælpe med at tænke mere bevægelse ind i arbejdsdagen. Nu arbejder jeg jo på et regnskabskontor, hvor vi størstedelen af vores tid sidder foran computerskærmene. Mange sidder på kontorstolen hele arbejdsdagen og får derfor ikke bevæget sig overhovedet. Jo, måske ud til kaffemaskinen og tilbage igen, men det er altså ikke nok. Måske har I hørt nogle tale om, "at kontorstolen dræber", og det betyder, at det i værste tilfælde kan være skadeligt at have stillesiddende arbejde, for det kan fx give smerter, muskelgener og følgesygdomme. Dette skal vi på min arbejdsplads forebygge, så derfor er der nu blevet uddannet sundhedsambassadører, hvor jeg er så heldig at være en af dem.

Jeg er ikke den eneste sundhedsambassadør i min afdeling. Jeg har nemlig en kollega, som også er blevet det. Vores første tiltag har været, at vi skal gå en tur på 10-15 minutter 2 gange om ugen. Og det er vi faktisk startet på i denne uge, og det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil med. Vi har også snakket om andre ting, som vi kan sætte i gang for at få mere bevægelse ind i arbejdsdagen. Fx har vi talt om at lave en motionsdag én gang om året. I ved... ligesom børnene har det dagen inden efterårsferien. Det skal vi voksne sgu da også ha'. Jeg forestiller mig, at vi skal lave noget sjovt, noget hvor vi får bevæget os og noget vi er sammen om, og her tænker jeg, at man kan lave noget som fx det her firmaarrangement i København. Her kan man prøve en klatrebane, hvor det kræver samarbejde, og at alle hjælper og støtter hinanden. Jeg synes i hvert fald, at det lyder herre fedt, for ikke nok med at man får bevæget sig, så er det også perfekt som en teambuildingsøvelse - og det har alle afdelinger godt af en gang imellem.

Vi er som sagt kun i opstartsfasen med alt det her sundhedsambassadørfis, så vi skal finde på en masse sjove tiltag fremover - og det glæder jeg mig til. For jeg har allerede tænkt på en helt masse. Synes I ikke, det lyder spændende?

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229