Kan man blive stresset af skulle være aktiv på de sociale medier?

Jeg har egentlig været meget i tvivl, om jeg skulle udgive det her indlæg. For på den ene side synes jeg det er lidt flovt, at de sociale medier kan fylde så meget, at jeg føler mig helt stresset. Men på den anden side kan jeg umuligt være den eneste, der har haft det sådan, og derfor udgiver jeg sgu indlægget her.

Det er ikke nogen hemmelighed, at min blog er en forholdsvis lille blog. Og det samme er min Instagram profil. Jeg har da selvfølgelig haft masser af drømme om, at de begge skal vokse sig større, så jeg får endnu flere læsere og følgere. Jeg har af den grund læst en masse guides om, hvad man skal gøre for at blive en større blogger og influencer. Én ting som er fælles for de mange guides jeg har læst er; "blog regelmæssigt - og gerne hver dag" og "Læg 1 billede på Instagram om dagen". Det lyder jo skide simpelt, ikk? Men det er det altså ikke. Ikke for mig ihvertfald. Jeg har i en periode forsøgt at opdatere mine sociale medier min. hver anden dag, men jeg har dog hurtigt måtte sande, at mit liv simpelthen ikke er interessant nok til, at jeg hele tiden kan finde på spændende emner at skrive om. Så nogle gange er der gået 4 dage imellem og andre gange en uge, og jeg har egentlig følt mig vildt stresset over ikke at kunne finde på noget. Lige så snart der er gået mere end 2 dage siden jeg sidst har lagt et indlæg på bloggen eller smidt et billede på Insta, så har jeg nogle gange følt mig tvunget til bare at lægge noget op. Og helt ærligt, så kan man sgu nemt se, hvilke indlæg der er gennemarbejdede, og hvilke der ikke er. Og når man i en periode kun har lagt ligegyldigt lort op, så bliver det bare mere og mere lort. Jeg har ihvertfald følt mig enormt stresset over slet ikke at kunne finde på noget her til bloggen og til Insta, og det har faktisk fyldt en del i mine tanker. Både når jeg har været på arbejde, og når jeg har haft fri.

Fordi ovenstående har rumsteret alt for meget i mit hoved på det sidste, så valgte jeg at droppe både bloggen og Instagram i 3 uger for at gennemtænke det hele. Men nu er jeg klar til at forsætte igen - dog på mine egne præmisser. Fra nu af vil jeg nemlig kun opdatere mine sociale medier, når jeg har noget jeg vil vise eller fortælle jer. Og om der så går 6-8 dage imellem I hører fra mig, så er det sgu helt OK, ikk?. Jeg gider nemlig ikke gå og tænke på, at jeg SKAL opdatere bloggen og Insta hver dag for at vokse, for ja, det stresser mig af h.... til. Jeg lever både et for kedeligt liv til det, jeg tjener for lidt penge til hele tiden at kunne købe nyt tøj som jeg kan vise jer, og så er jeg nok også bare en smule uopfindsom. Måske den sidste er den mest rigtige grund but still.

Så ja, jeg har fandme følt mig skide stresset over at have en blog og en profil på Instagram - og det kan jo ikke være rigtigt, vel? Så fra nu af gør jeg det på min måde, og så går det nok, hvis min blog og Insta aldrig bliver større. For det her er trods alt ikke det værste problem man kan have. Det er bare de sociale medier, og de skal ikke styre mit liv og mine tanker.

 

Synes godt om

Kommentarer

Isabella Pernille
,
Hej Mie, Du har så ret, og dejligt at høre at jeg ikke er den eneste, der har haft det sådan. Tak for de søde ord til sidst! <3
Isabella Pernille
,
Det er ikke sjovt, men det er vist bare en del af det at have en blog. Men rart at høre at du også kender lidt til det søde 😊
IP: 82.99.3.229