Min BFO: Billeder, dagene efter og smerter

Nu må det være tid til næste - og nok sidste - indlæg om min brystforstørrende operation. Som lovet i et af de tidligere indlæg, får I her et før- og efterbillede af mig. Det er egentlig vildt grænseoverskridende at lægge sådan et par billeder op af mig selv iført sportsbh og bar mave. Men nu da jeg er så skide glad for mit resultat, så skal det også vises frem. Selvfølgelig på en anstændig måde. Så hvis I havde forventet et par pikante billeder, så må jeg desværre skuffe jer. Men hey, se lige en flot kavalergang jeg har fået. Det er sgu ret vildt at have fået sådan en :P.

Nå, men som I nok ved så fik jeg min BFO d. 16. november. En dag jeg havde drømt om længe. Dagen efter operationen fraråder de at man er alene. Så jeg blev kørt hjem til min far og hans kæreste, da C skulle passe sit arbejde og dermed ikke ville være hjemme. Jeg endte med at være derhjemme i 3 dage efter, hvilket var super rart for mig, da min fars kæreste var hjemme til at "holde øje" med mig både om dagen og om natten, da jeg sov ved siden af hende.

De første dage var jeg meget træt. Jeg sov meget, men mest i kort tid af gangen. Jeg måtte nemlig kun ligge på ryggen, og sådan kunne jeg virkelig ikke sove, så jeg vågnede mange gange i løbet af de første nætter, hvilket nok også var skyld i at jeg var så træt om dagen. Alt det smertestillende jeg tog de første 5 dage har nok også haft en stor indflydelse.

Jeg følte mig faktisk meget handicappet og især i det første stykke tid. Jeg måtte nemlig ikke bruge armene til noget som helst. Jeg måtte løfte max 2 kg i de første 3 uger og jeg måtte ikke løfte armene højere end til skulderhøjde i 6 uger, hvilket har været utroligt svært. Det har især været svært nu når jeg skulle ud af sengen. Der bruger jeg jo normalt armene til at komme op, men det måtte jeg ikke, for så ville jeg jo løfte min egen kropsvægt, så det var noget af en udfordring. Heldigvis har C været sød til at give mig et skub i ryggen, når jeg skulle op, hahaha.

Når det kommer til smerter så har jeg været meget heldig. Jeg har nemlig kun haft smerter som var til at holde ud. Jeg havde ihvertfald hørt inden operationen af det ville gøre rigtig ondt bagefter. Især når implantaterne skulle ligge under brystmusklen, men det oplevede jeg slet ikke. Altså jo, jeg kunne da mærke at jeg var blevet opereret, men det mærkedes slet ikke så slemt som jeg havde frygtet. Så jeg kom heldigvis nemt over de "slemme dage efter operationen". Yay!

Som I nok har læst jer frem til, så har den her operation givet mig langt mere selvtillid end jeg havde før. Jeg er blevet meget gladere for min krop og jeg er generelt blevet gladere for mig selv. Det har helt sikkert været en af de bedste ting jeg har gjort for mig selv, og nu forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke fik taget mig sammen til at få operationen noget før? :o)

Synes godt om

Kommentarer

Isabella Pernille
Isabella Pernille,
Tusind tak. Det er jeg glad for at høre <3
Isabella Pernille
Isabella Pernille,
Haha ja lidt 😋 Jeg er MEGET glad for dem <3
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229