Mine planer i juleferien

Så blev det endelig juleferie, og hold nu kæft, hvor har det været tiltrængt. Jeg har virkelig glædet mig til at få ferie. Mest fordi jeg virkelig trænger til at kunne sove længe hver dag. Men selvfølgelig også fordi jeg har en masse skønne planer. Og det er jo det, som det her indlæg skal handle om. Så lad os kaste os ud i skidtet med det samme;

D. 21. december - Første feriedag

Første dag i ferien - altså i dag - har jeg brugt på julefrokost hos min far, hvor alle børn og børnebørn var samlet. Den stod på flæskestegsburgere, æblekage, lidt for meget slik og masser af hygge.

D. 23. december - Dagen før dagen

Dagen før juleaften skal bruges på brunch et sted i Aalborg. Min mor har nemlig inviteret os ud at spise. Jeg tænker, at det måske er fordi, at Christian og jeg ikke skal holde jul med hende i år, så derfor synes hun garanteret, at vi skal hygge os lidt sammen. Og det synes jeg sgu lyder som en god ide. Jeg glæder mig i hvert fald.

D. 24. december - Juuuleaften!

Dagen vi alle venter på, og som jeg også glæder mig helt vildt til. Ikke så meget på grund af pakkerne længere... ej, det er gas. Jeg glæder mig herre meget til at få pakker... men mere på grund af hyggen og det gode julemad. I år skal jeg holde jul med Christians familie, og vi skal derfor hjem til hans forældre. Hvem der ellers kommer, ved jeg faktisk ikke. Men det skal nok blive en hyggelig aften.

D. 25. december - Festen der altid stikker af

Som de sidste mange år så står 1. juledag på en bytur med en flok venner. Det plejer altid at stikke helt af, så det gør det sikkert også i år. Jeg er i hvert fald sikker på, at det bliver en skide sjov aften og nat... og at jeg vågner op med 1000 tømmermænd dagen efter.

D. 26. december - Julefrokost med tømmermænd...

Denne dag står på julefrokost med Christians familie som altid. Det plejer at være omkring frokost tid, så det er altid så skide hårdt at komme op til efter byturen dagen inden. Men vi har da klaret det hvert år, så mon ikke også det nok skal gå i år. Puha.

D. 27. december - En rigtig hygge-dag

Dagen skal bruges sammen med nogle folkeskole-veninder. Vi er en lille flok tøser fra folkeskolen, som i dag bor rundt omkring i Danmark og derfor sjældent ses. Men hvert år til jul, så SKAL vi ses. Og i år bliver det d. 27. december. Det bliver hyggeligt!

D. 28. december - Ædegilde igen

Årets sidste julefrokost skal afholdes, og det er hos min mor med hendes side af familien. Den kommer til at stå på masser af mad, så jeg ved, at jeg kommer til at rulle hjem. Men hva fa'en. Det er jo kun jul engang om året.

D. 31. december - Årets sidste festdag

Hvert eneste år starter vi Nytårsaftensdag med at stå på skøjter i Gigantium og derefter spise pøller og brød. Aftenen byder på fest med nogle venner. Hvad der lige skal ske, ved jeg ikke helt endnu, men det skal vi nok nå at finde ud af. Jeg er dog sikker på, at det nok skal blive skide skægt.

Har I nogle spændende planer her i juleferien?


Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229