Mine yndlings burgersteder i Aalborg

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg virkelig elsker en god burger. Gerne en stor, fed og snasket en. Derfor har jeg også været mange steder rundt på cafeer og take-away steder her i byen for at spise mig mæt og tyk i burgere. Selvom jeg tit tænker jeg skal prøve og vælge noget andet end en burger, så ender jeg alligevel altid med at vælge burgeren frem for fx en lækker pastaret eller en salat (selvom jeg nok ville have bedre af at vælge salaten. Ha ha). Og nu til det indlægget skal handle om - nemlig nogle af mine yndlings burgersteder her i skønne Aalborg:

Grillen Burgerbar
Et af mine aboslut favorit steder. Det hele er meget simpelt og så smager det bare virkelig godt. Indtil videre har jeg smagt 3 forskellige burgere herfra - en John Doe, The Pablo Project og en Bacon & Cheese burger. Alle 3 kan stærkt anbefales sammen med deres virkelig gode fritter. Her er jeg især fan af deres curly fries, som skal dyppes i deres monster gode aioli. Mums, siger jeg bare! Billedet ovenover er faktisk herfra, og det er taget så sent som i dag, hvor jeg var forbi endnu engang.

Grillen Burgerbar ligger Ved Stranden 1, og deres menukort kan ses her.

Café Peace
Cafe Peace er en af de hyggeligste caféer her i Aalborg, hvis I spørger mig. Alt hvad jeg har smagt derinde har været suverænt, og det gælder selvfølgelig også deres burgere. Jeg har hver gang fået deres Gourmet burger, og den er virkelig kanon. Bollen er en blød hvedebolle, som bare gør burgeren ekstra god. Derudover får man nogle vildt lækre pommes fritter dertil sammen med en voldsom god aioli. Næste gang jeg skal forbi Peace, vil jeg smage deres Peace Al Picante, som også lyder lækker.

Cafe Peace ligger på Boulevarden 4, og deres menukort kan ses her.

Caféen
Et lille hyggeligt sted, som jeg helt tilfældigt stødte på for et godt stykke tid siden. Jeg har indtil videre kun smagt deres klassiske burger, som til gengæld også er vildt god. Til burgeren får man serveret små ovnbagte kartofler til, og selvom jeg normalt er mest til pommes fritter, så synes jeg faktisk det fungerer ret godt sammen med deres dip. At deres burger for nylig er kåret til Aalborg bedste, kan jeg godt forstå. Det er virkelig en suveræn en af slagsen.

Cafeen ligger på Gammeltorv 4, og deres menukort kan ses her.

Burger GO
Hvis jeg skal have en tilpas snasket take away burger, så henter jeg den hos Burger Go. Ingen tvivl om det. Det er det perfekte måltid til at pleje tømmermændene eller bare til en dag, hvor man har lyst til at være lidt ekstra usund. Og sådan nogle dage har vi alle vel en gang imellem, ikk?

Burger GO ligger ved Stranden 11B, og deres facebookside kan findes her.

Café Visa
Hvis man er rigtig sulten. Altså sådan virkelig rigtig meget sulten, så er Visa det helt rette sted. Det er endnu ikke lykkedes mig at tømme tallerknen med burgeren og de mange kartoffelbåde på - og jeg plejer ellers at kunne spise meget. Og jeg har endda kun fået en almindelig burger (Husets burger) og ikke XL burgeren. Så Visa er et sted, man ikke går sulten fra. Burgeren her serveres med ciabattabrød og med en super god hvidløgsmayonnaise, og det er altså bare rigtig godt.

Café Visa ligger på J. F. Kennedys Plads 1, og deres menukort kan ses her.

Det blev godt nok et langt indlæg, men det er ikke helt slut endnu. For jeg har synes lige at jeg skal nævne at jeg selvfølgelig ikke smagt alle Aalborgs burgere (endnu), så der er selvfølgelig nogle steder jeg rigtig gerne vil forbi. Og gerne snarest. Det er blandt andet Eatlow, Cafeministeriet, Spiret og Vesterå. Hvor synes I man kan få den bedste burger?

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229