Mit år 2015 gennem Instagram

Ligesom så mange andre vil jeg også kigge tilbage på et skønt år. Jeg har udvalgt nogle billeder fra min Instagram (isabellapernille), som jeg synes beskriver mit år bedst. Lad mig starte fra toppen. Øverst til venstre.
  • Jeg startede (og sluttede) året med MK Olie og aronia juice. 2 produkter jer er fan af, og som jeg har skrevet om på bloggen her og her.
  • I løbet af året er jeg blevet stor Royal Copenhagen fan og har fået min egen lille samling. Derudover er jeg også begyndt at kunne lide mandler. Det har jeg ellers aldrig kunne. Måske er det den RC skål der gør det? ;o).
  • Jeg er begyndt at se serier. En MASSE serier. Det har jeg ellers aldrig før været typen der gjorde.
  • Jeg er begyndt at gå meget op i interiør, hvilket min instagram også bærer præg af. To af mine interiørbilleder er endda blevet delt af Bahne, så det må da være et godt tegn.
  • I starten af året gik jeg meget op i negle. Det gør jeg stadig, men jeg har desværre ikke så meget tid længere til at lave alle mulige sjove mønstre.
  • I stedet for karneval tilbrage jeg weekenden i Haderslev med min familie. Vi fik nemlig et weekendophold i julegave, som desværre ramlede sammen med karneval. Men det var nu en god weekend alligevel.
  • Jeg brugte en weekend til Hjallerup Marked. Et sjov marked, som desværre ikke endte godt, da jeg mistede min onkel samme weekend. En måned senere mistede jeg også min morfar. Det var en hård tid.
  • Uge 27 blev tilbragt til Nibe Festival, hvor vi for første gang skulle prøve og være frivillige. Det var sjovt - og meget varmt!!
  • Jeg blev 24 i løbet af året og holdt en fed fødselsdagsfest.
  • Jeg er blevet vild med spinning. Det er pokkers godt!
  • Jeg er blevet udlært som assistent med speciale i offentlig administration, og startede derefter i 1/2 års vikariat.
  • Jeg var på den skønneste ferie på Tenerife med min mor, da vi skulle fejre at hun fyldte 50 år.
  • I løbet af året er jeg blevet en sneakerspige. Jeg har aldrig rigtig gået i sneakers før, men nu er det næsten det eneste jeg går i. I løbet af de sidste 4 måneder har jeg købt 5 par, haha.
  • Jeg er blevet moster til den skønneste lille dreng - Alfred <3
  • Jeg har haft den dejligste december måned på trods af at jeg slet ikke kom i julestemning.
  • Og sidst men ikke mindst sluttede jeg året af med et brag af en fest - og selvfølgelig i palietkjole ;o).

Jeg har haft et dejligt år på trods af nogle få nedture, og jeg glæder mig til at se hvad 2016 byder på :D

Synes godt om

Kommentarer

Isabella Pernille
,
Tak, hvor er du sød 😊 Ja, men sådan er livet desværre nogle gange.
Isabella Pernille
,
Ja da, det har været skønt 😊
IP: 82.99.3.229