Når corona alligevel har ført lidt godt med sig

Ok, jeg har vist skrevet tidligere, at det ikke skulle handle så meget om corona her på los bloggos, men tja, det bliver efterhånden svært, nu når det fylder så meget i vores hverdag. Men jeg lover, at jeg nok skal spare jer for alt for meget tuderi herom, for det er der alligevel ingen, der gider at læse. I ved jo alle sammen godt, at det er skide hårdt ikke at kunne kramme sin familie og ikke at se sine venner. Det er generelt bare røv nedern ikke at have en normal hverdag, så det gider jeg ikke koncentrere mig om i dette indlæg. For det nytter altså ikke noget at gå rundt og være negativ hele tiden, for så kommer tiden da kun til at følges længere. Så derfor har jeg tænkt lidt over, hvilke positive ting, som jeg synes, corona har ført med sig, og det skal I da ikke slippe for at høre, så.... here we go:

- Jeg har fået en ny og hammer god vane. Jeg er nemlig begyndt at gå eller løbe en tur hver morgen, inden arbejdet på hjemmekontoret starter kl. 8. Det betyder, at jeg lige kan nå at få en halv times frisk luft, og det gør virkelig underværker. Billedet ovenover er forresten fra en af mine gåture. Hurra for selvudløser!
- Jeg kan spise fryserundstykker til morgenmad hver morgen. En med smør og en med ost og smør. Haps, siger jeg bare! Jeg har forresten fundet ud af, at Netto's fryserundstykker er bedre end Rema's. Bare et lille tip.
- At arbejde hjemme betyder, at jeg kan nå en træning i min frokostpause, hvis jeg har lyst. Det er smadder dejligt!
- Hver dag kl. 11 er der corona-fitness med Melvin Kakooza på hans Instagram. Jeg siger jer, at det er genialt!
- Der er altid kolde Pepsi Max på køl her på mit hjemmekontor.
- Jeg behøver hverken sætte hår, klaske makeup i fjæset eller trække i noget smart tøj for at kunne tage på arbejde, når blot jeg skal bevæge mig ind til computeren inde i stuen. Jeg håber dælme, at Christian stadig kan huske, hvordan jeg ser ud, når jeg rent faktisk har gjort mig pæn, for det er godt nok mange dage siden. Ha ha.
- Jeg er begyndt at perle igen. Nu har jeg endelig fået (masser) tid til det igen, så mon ikke I kommer til at se lidt mere til det her på los bloggos.
- Jeg plejer jo at gå til banko hver mandag sammen med 3 andre, hvilket selvfølgelig er aflyst i denne tid. I stedet spiller vi 3 banko over FaceTime hver mandag, hvor vi hver især skal have to præmier klar (en til rækken og en til pladen fuld). Det er skide hyggeligt!
- Jeg kan tillade mig at rode herhjemme, for der kommer alligevel ingen på besøg foreløbigt.

Kan I komme på flere ting, så skriv dem gerne i kommentarfeltet. Ha' en fantastisk dag!

Synes godt om

Kommentarer

Lille My,
Gode ting når det nu skal være 😋
www.stine-ebbesendahl.dk
isabellapernille
isabellapernille,
IP: 82.99.3.229