Om at gå fra at være en gammel kone til at være et ungt skår

Okay, det her indlæg har været længe undervejs, da jeg egentlig ville have udgivet det kort efter episoden skete tilbage i starten af sidste måned. Men jeg fik altså aldrig taget mig sammen til at skrive det færdigt, og så glemte jeg sgu alt om det indtil i går, hvor jeg så ham manden - som det kommer til at handle om - igen i motionscenteret, og så blev jeg mindet om det indlæg. Så nu har jeg netop skrevet det færdigt, så I kan læse det, for jeg synes altså det er lidt sjåååwt.

Om pludselig at føle sig som en gammel kone

I sidste måned stod jeg på badeværelset og overgloede på mig selv i spejlet. Det gør jeg faktisk ofte, men lige den her gang opdagede jeg pludselig de første tegn på, at jeg er ved at blive en gammel krage. Ej, det er lidt løgn, for mine knæ har længe lydt som om, de er 80 år gamle, men derudover har jeg altså ikke skænket det en tanke, at jeg snart bliver 28 år... Holy shit, 28, hva'? Jeg synes altså ikke, at det er særlig længe siden jeg blev 20 år, og det er for pokker da heller ikke længe siden, at jeg blev 25 år og fik kanel. Var det ikke sidste år? Jeg forstår seriøst ikke, hvor tiden bliver af.

Men da jeg stod og gloede på mig selv i spejlet, opdagede jeg flere ting, som jeg ikke har tænkt over tidligere. Pludselig synes jeg nemlig, at jeg kunne se små rynker i panden og under øjnene - og hov, var det et gråt hår? Lige pludselig gik jeg fra at føle mig som en på 20-25 år til at føle mig som en på 80 år. Lidt mut gik jeg ud fra badeværelset, og var halv-depri over, at jeg i løbet af no time var blevet gammel, for sådan havde jeg slet ikke følt mig tidligere.

Et par dage efter skulle jeg hen og træne i motionscenteret her i byen, og der skete der altså noget sjovt. Og rart faktisk. Jeg havde nemlig netop afsluttet en god træning sammen med Christian. Og da vi var på vej ud derfra, er der pludselig en mand på mine forældres alder, som går på løbebåndet, som nærmest råber, mens han kigger i vores retning: "Heeeeey! Må jeg lige spørge dig om noget?". Jeg tænker, at det selvfølgelig må være Christian, han vil spørge om et eller andet, for ham har jeg aldrig snakket med, så jeg forsætter med at gå. Han stiller det samme spørgsmål igen, og så går det op for mig, at det rent faktisk er mig, han vil spørge om noget. Jeg stopper op og kigger lidt mystisk på ham uden at sige noget, hvortil han så spørger: "Er du egentlig Mathildes lillesøster?"....

Til de af jer der ikke kender mig, så er Mathilde altså min lillesøster - og ikke omvendt. Hun er 5 år yngre end mig. 5 år. Det er altså mange år, ikk'? Jeg har i hvert fald altid set hende som en bette lort. Så derfor blev jeg helt paf, da manden spurgte om JEG var HENDES lillesøster. Jeg nåede lige at tænke: "what the fuck" inden jeg grinende fik svaret ham, at jeg altså var hendes storesøster. Han blev helt mundlam og lavede det sjoveste shit-jeg-har-fucket-op-her-fjæs... Behøver jeg at fortælle, at jeg gik ud af motionscentret med det største grin og smil på læben?

Hvad vil jeg så med denne lille historie?

Lige siden den dag har jeg simpelthen været ved at dø af grin hver gang, jeg har tænkt tilbage på mandens spørgsmål. For så stod jeg der for lidt over halvandenmåned siden og følte mig gammel, grå og rynket, og så tror manden sgu, at jeg er min lillesøsters lillesøster. Altså at jeg er yngre end hende. Yngre end ​fucking​ 23 år. Hvad sker der for det? Så ligner jeg åbenbart ikke en på 80 alligevel, og det er jeg da egentlig ret glad for. Ja ja, jeg ligner så (åbenbart) heller ikke en på 28 år, men hallo... sikke da et boost jeg lige fik der. Tænk sig at man kan være snart 28 år og så ligne en på under 23. Det synes jeg da er ganske OK, ha ha.

Så kære fremmede mand, tak for dit lidt fjollede spørgsmål. Det var faktisk lige hvad jeg havde brug for til at minde mig selv om, at jeg nogle gange - okay måske lidt for ofte - tænker nogle helt skøre tanker om mig selv. Selvfølgelig ligner jeg jo ikke en på 80 år, når jeg kun (snart) 28 år. Dit spørgsmål fik mig egentlig også til at huske på, at alder bare er et fucking tal, som er spild af energi og tid at være halv-depri over. Så fra nu af vil jeg i stedet være skide glad hver gang, jeg bliver et år ældre. Jeg vil sgu hilse rynkerne og det grå hår velkommen, for det er trods alt en del af det at blive ældre. Om jeg vil det eller ej. Så d. 5. august vil jeg nyde min 28 års fødselsdag og sætte pris på, at jeg har fået lov til at leve endnu et år.

Shit, det blev dybt her til sidst. Men episoden i motionscenteret har sgu gjort et eller andet ved mig, for lige siden den aften har jeg, hver gang jeg har kigget mig i spejlet, tænkt: "sikke et ungt skår, der står der".

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229