Opskrift: Lækker grødkage til morgenmad

Det er 100 år siden, der sidst har været en opskrift her på bloggen, så det er vist på tide med en ny en. Lige for tiden hitter grødkage mofo meget hos mig. Enten til morgenmad eller som eftermiddagssnack inden træning. Så derfor vil jeg dele, hvordan jeg laver grødkage. Inden I tænker "Skide lækkert med kage til morgenmad", så skal I altså ikke sammenligne grødkagen med en snasket (og usund) chokoladekage, for så bliver I slemt skuffet. Men hvis I er vant til at spise havregrød, så er grødkagen altså en fandens god opgradering. Og jeg elsker virkelig de morgener, hvor jeg har tid til at at få kagen. Så prøv den - og brug gerne en god mørk chokolade. Jeg er især fan af den fra Marabou, og den fraToms.

DET SKAL DU BRUGE:

50 g. havregryn
15 g. chokoladeproteinpulver (Kan sagtens undværes)
Lidt sød (Jeg plejer at bruge 5-8 dråber)
30 g. mørk chokolade
Vand

SÅDAN GØR DU:
  1. Hak det mørke chokolade i små stykker.
  2. Bland havregryn, proteinpulver, 20 g. hakket mørk chokolade, lidt sød og tilsæt vand, så det dækker det hele og bliver til en tynd grød. Husk og brug en bøtte, som kan holde til at komme i mikroovnen.
  3. Put grøden i mikroovnen i ca. 6 minutter.
  4. Put de sidste 10 g. hakket mørk chokolade på toppen.
  5. Lad "kagen" køle lidt af inden den spises - men spis den gerne mens den stadig er lun.

Synes godt om

Kommentarer

Kan den laves i alm ovn?
www.instagram.com/_sandravnielsen/
Isabella Pernille
,
Det har jeg ikke selv prøvet, men det tror jeg sagtens, at man kan. Så skal den nok bare have 15-20 min 😃.
IP: 82.99.3.229