Opskrift: Lækre broccoliboller

(Beklager den dårlige billedkvalitet, men C har lånt mit kamera)

Jeg har simpelthen så meget energi og overskud idag, så jeg startede dagen med en omgang spinning, så hjem og rydde lidt op i lejligheden, bage broccoliboller og snart står den på en omgang styrketræning og klokken er ikke engang 12 endnu. Wuhuu.

Bollerne har jeg ikke prøvet at lave før, så jeg var spændt på hvordan de ville smage. Jeg har nemlig tidligere lavet nogle ud fra en anden opskrift, og de blev ikke særlig gode. Men dem jeg fik lavet i formiddags er altså en succes - også selvom de måske ikke er blevet så pæne, men det er bestemt ikke sidste gang de bliver bagt. Så jeg vil selvfølglig dele opskriften med jer.

... og psst, der er kun omkring 80 kalorier i hver bolle, så det er helt okay at spise to ;o).

DET SKAL DU BRUGE (til 5-6 boller)

1 broccoli 4 æg 20 mandler 1 tsk. salt 2 spsk. fiberhusk

SÅDAN GØR DU

  1. Blend broccolihovedet og bland med de 4 æg.
  2. Blend mandler inden de blandes med de andre ingredienser.
  3. Put salt og fiberhusk og rør det hele sammen.
  4. Del dejen i 5-6 boller og bag dem ved 175 grader i 20-25 min eller indtil de bliver brune på toppen.
Næste gang vil jeg prøve og putte gulerødder i også og evt. lidt kerner på toppen. Det tror jeg vil gøre dem endnu bedre :P

Synes godt om

Kommentarer

Stine / Lille My,
Mh hvor lækkert! 😃
stine-ebbesendahl.dk
Isabella Pernille
,
Meget 😉
IP: 82.99.3.229