Sådan mødte Christian og jeg hinanden

Christian og jeg har kendt hinanden i 10 år. Det er fandme længe, hvis I spørger mig. Jeg har egentlig ikke nævnt så meget om ham her på bloggen, hvilket der ikke rigtig har været nogen speciel grund til. Men i og med at I skal lære mig bedre at kende, så er I nødt til også at høre lidt om ham Christian. Så derfor skal det her indlæg handle om den dag, hvor Christian og jeg mødte hinanden. Eller i hvert fald den dag, hvor jeg husker, at vi mødte hinanden for første gang. Christian påstår nemlig, at vi havde snakket sammen til en fest to måneder tidligere, men det kan jeg altså ikke huske (#StiveLis), så det kan jeg jo ikke fortælle jer om, hæ hæ.

Ovenover kan I se nogle af de billeder der er taget af os i gennem de sidste 10 år. Det første er fra 2009, mens det sidste er fra oktober 2018. Vi ser da ikke en dag ældre ud nu, vel? :-D
Men her får I historien...

... om den dag, hvor jeg mødte Christian for første gang. Og den dag hvor Christian mødte mig for anden gang. Åbenbart.

Det var en fredag i marts 2009, og vi var begge til fastelavnsfest på det gymnasium, som vi gik på. Jeg var klædt i et helt pink outfit, da min klasse havde besluttet sig for at have et "farve-tema". Udover at have pink tøj på, havde jeg også en maske på. Den var i hvid plastik, og så havde jeg malet den pink med en tusch. I løbet af aftenen røg der mere og mere alkohol indenbords (Jeg er jo kendt som "svampen", så der røg altså store mængder ned, hæ hæ), og pludselig havde jeg spildt en øl udover min maske. Hvordan det kunne lade sig gøre, ved jeg ikke, men det skete altså. Masken blev helt våd og klistret, og da jeg var rimli' vissen på det tidspunkt, gjorde det mig ked af det. Faktisk så meget at jeg græd, for nu var min "flotte" maske ødelagt. Men heldigvis var hjælpen nær, for ud af det blå kom en flot, ung fyr. Han var klædt ud som... øh.. en håndværker, tror jeg.. med shuttershades, og han var iklædt en meget stram Helly Hansen skiundertrøje. "Han skulle ikke gå mange gange rundt om min seng..", nåede jeg at tænke, før han rev masken ud af hånden på mig. Han skyndte sig ud på toilettet for at hente noget toiletpapir, så han kunne tørre øllet af masken. Jeg var vældig imponeret. Tænk engang, den tanke havde slet ikke strejfet fulde mig; At man bare kunne hente noget toiletpapir og tørre masken. Smart altså. Allerede der blev jeg lidt småvild med ham Christian.

Efter min maske var tør, besluttede Christian sig for at købe en pose chips, som vi kunne dele. I det øjeblik var jeg totalt solgt til stanglakrids, for er der noget jeg elsker, så er det eddersparkme chips. Han var jo helt utrolig. Først redder han min maske fra (øl)druknedøden, og bagefter køber han chips til mig. Der var jo ingen tvivl om, at han selvfølgelig skulle have en ordenlig mysser, for det her var fandme meant-to-be - i hvert fald, hvis det stod til mig. Heldigvis mente Christian det samme, og de efterfølgende dage skrev vi sammen non-stop, indtil han tog sig sammen til at spørge om, vi ikke skulle ses igen. Og så tog det ellers fart, og nu 10 år efter har vi købt både hus og bil sammen - og nu bliver det sgu for dyrt for os, hvis vi går fra hinanden ;-).

Nå, nu må jeg hellere slutte. Så tak for dig, Christian. Du har gjort mit liv meget sjovere og bedre. Jeg er SÅ glad for, at jeg var så klodset til den fastelavnsfest, for havde jeg ikke spildt øl i hovedet på mig selv, så havde jeg aldrig mødt dig! <3

Synes godt om

Kommentarer