Skal jeg vælge et almindeligt ur eller et løbeur?

Reklame for Brodersenkobborg.dk

Jeg har aldrig gået med ur. Jeg har kun et ur på, når jeg er ude og løbe, så jeg kan holde øje med pace, distance og puls. Men mit nuværende løbeur er ikke et ur, som jeg kunne finde på at tage på til hverdag. Og det er netop et hverdagsur, som jeg leder efter nu. Jeg har nemlig lagt mærke til at flere af mine kolleger går med ur, og jeg synes simpelthen, det ser så smart ud. Så derfor vil jeg også gerne begynde at gå med ur. Et ur kan nemlig være med til at pynte et outfit op. Og ja, så kan man jo selvfølgelig altid se, hvad klokken er - også på de tidspunkter, hvor det ikke er muligt at hive mobilen frem.

Et almindeligt ur eller et løbeur?

Man skulle jo sikkert tro, at det var nemt at vælge et ur, men det er det altså ikke for mig. For som overskriften siger, så kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal købe et løbeur eller et almindeligt ur.

Jeg har faktisk længe tænkt på at købe et ur fra Daniel Wellington, men efter at have søgt lidt rundt på nettet, er jeg også blevet ret vild med de to Koppel Ure fra Georg Jensen (de to første på collagen ovenover) - og især det første i sølv. Jeg synes, de har et meget enkelt og feminint design, som falder lige i min smag.

De to sidste ure er begge fra Garmin. De kan bruges til løb, men de kan selvfølgelig også bruges til at vise, hvad klokken er. Selvom de stadig har et sporty look, så har de også et lidt mere "hverdags"look end mit nuværende løbeur. Det løbeur jeg har nu er egentlig ved at være mange år gammel, så det varer ikke længe, før jeg så småt skal tænke på at skifte det ud med et nyt. Derfor overvejer jeg om, jeg skal købe et af de her fancy sportsure, som jeg både kan bruge til hverdag og til løb. Men jeg kan ikke finde ud af, om jeg synes det er for sporty til mig til at have på til hverdag? Det ville jo være billigst for mig, hvis jeg bare kunne finde et ur, jeg kunne bruge netop til hverdag og løb, ikk'?

I øjeblikket hælder jeg dog mest til et af de to første ure. Også selvom det betyder, at jeg både skal ud og købe et hverdagsur og et løbeur. Så det betyder jo, at jeg må til at spare sammen, så jeg kan få købt to nye ure. Det må være konklusionen på den her snak. Hvad havde I valgt?


Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229