3 ting jeg gerne ville have vidst om tiden efter fødslen

Benjamin er snart et halvt år gammel, og han er jo slet ikke så lille længere. Og hvor er det egentlig vildt at tænke på, at jeg nu har været mor så "længe". Derfor for I altså lige et billede af min lille skat. Det er trods alt også på en måde ham, som det her indlæg kommer til at handle om.

Jeg må nok hellere starte med at skrive, at det her indlæg måske kan blive lidt grumt for nogen. Så er du meget sart, så skal du måske overveje at droppe at læse videre. Det skal nemlig handle om 3 ting, som jeg gerne ville have vidst om tiden efter fødslen. Egentlig kunne jeg garanteret bare have googlet mig frem til det, så jeg ikke var blevet så overrasket. Men det fik jeg altså aldrig gjort, så nu kan jeg jo heldigvis skrive et lille indlæg om det i stedet ;-).

1. Kan vi lige tale om den første menno efter fødslen?
Holy moly, sikke et mofo blodbad! Det vil jeg nok ønske, at jeg lige havde googlet, så jeg ikke blev så skide overrasket, da den kom. Jeg kan seriøst ikke huske, hvornår jeg sidst har set så meget blod. Og hold da lige fast, hvor krævede det mange (nat)bind... men det er heldigvis et overstået kapitel nu, og jeg kan heldigvis berolige jer med, at anden gang ikke var lige så slem.

2. Og der var så en grund til at knibeøvelser var vigtige under graviditeten...
Under min graviditet fik jeg flere gange at vide af min jordemoder, at jeg skulle huske at lave knibeøvelser - og helst hver dag. Jeg tog det ikke helt så seriøst, som jeg måske burde havde gjort, selvom jeg dog lavede lidt en gang i mellem. Så jeg blev pænt overrasket, da jeg første gang nøs efter, jeg havde født, for pludselig var der dælme vådt i mine trusser. Det samme gjorde sig gældende, da jeg efter 8 ugers undersøgelsen forsøgte mig med en løbetur. Jeg siger jer, at mine trusser var våde efter den tur. Så nu er jeg begyndt at tage de der knibeøvelser lidt mere seriøst, og det nu har jeg da semi-tørre trusser efter nys og løbeture. Jeg skal vist knibe lidt mere, haha!

3. Hvor lang tid kan et skræv lige være øm efter fødslen?
Okay... jeg havde godt regnet med, at man ville være øm et stykke tid efter en fødsel, men at det ville tage fucking 10 uger, havde jeg ikke lige forestillet mig. Selvfølgelig blev det da bedre og bedre for hver uge, men at der skulle gå hele 10 uger, før jeg følte, at mit underliv var normalt igen, var lidt et chok. Men okay, hvis jeg tænker på, at der kom en baby ud af mit skræv, så giver det måske alligevel god mening, at underlivet skulle bruge lidt tid på at komme sig igen. Men stadig.... 10 uger????

Når ovenstående så er sagt, så har jeg altså været ret heldig med både min graviditet og tiden efter. Så jeg kan bestemt ikke tillade mig at klage over noget. Det eneste jeg måske kan klage over er vist, at jeg her efter fødslen har fået rygrad som en regnorm. Jeg kan slet ikke stoppe med at spise usundt, og derfor kan jeg altså ikke komme af med de sidste graviditetskilo (7 kg.), selvom jeg er begyndt at træne en del igen, men det er en helt anden historie! ;-)

Synes godt om

Kommentarer