I 2019 har jeg gennemsnitligt gået 10.000 skridt hver dag

Jeg kan ikke helt slippe år 2019 her på los bloggos endnu, så derfor får I lige et indlæg mere, som handler om det foregående år. Jeg har nemlig lige brug for at prale lidt. Det må man nemlig godt, når man har gjort noget sejt. Og det synes jeg altså, at jeg har, for...

...Jeg har nemlig gået gennemsnitligt 10.000 skridt hver dag i hele år 2019!

Faktisk startede jeg min "skridt-jagt" tilbage i juli 2018, og jeg har derfor allerede skrevet et blogindlæg herom, da jeg rundede 1 år med gennemsnitligt 10.000 skridt om dagen pr. måned. Det kan I læse HER. Nu har jeg jo så rundet et helt år (altså hele 2019), og det kræver eddersparkme lige et helt nyt indlæg. Min statistik kan I se ovenover. Er det ikke bare liiiidt nice? Det synes jeg.

Jeg har heldigvis ikke planer om at stoppe med tælle skridt, så derfor forsøger jeg altid at tænke skridt ind i min hverdag; Skal Christian og jeg hen at træne, så går jeg i de fleste tilfælde. Også selvom han tager bilen. Skal vi ned og handle, så går jeg ofte den ene vej, og så tager Christian bilen (han elsker at køre bil og hader at gå). Skal jeg med bussen hjem fra arbejde, så stiger jeg ofte af ét busstoppested eller to længere væk. Skal jeg besøge min mormor, så går jeg tit 20-30 minutter tidligere hjemmefra for at kunne gå en omvej, selvom hun kun bor 1 km fra mig. Skal jeg på toilettet på arbejdet, så vælger jeg ofte et, der er et stykke væk fra mit kontor... og så videre. Det er faktisk slet ikke så svært at tænke flere skridt ind i ens hverdag.

Jeg har tvunget Christian med på "tæl skridt"-bølgen

Okay, ovenover siger jeg, at det er nemt at tænke flere skridt ind. Det synes jeg jo i hvert fald, at det er. Så derfor har jeg givet Christian en udfordring for at se, om han også kan komme til gå mere. Eller jeg har måske tvunget ham lidt, men han har altså lavet en aftale med mig om, at han skal gå min. 5.000 skridt hver dag i januar måned. Umiddelbart lyder det ikke af meget, men når han - ligesom jeg - har et stillesiddende arbejde, så skal der alligevel lidt til for at komme op på 5.000 skridt. Jeg ved, at han ikke gider gå lange ture som mig, så derfor blev vi (nok mest mig) enige om at 5.000 var et realistisk mål for ham at have. Det handler jo netop om at have et realistisk mål, og indtil videre har Christian fået gået 5.000 skridt hver dag her i januar, og jeg har også fået gået mine 10.000 skridt hver dag. Yay!

Nå, men jeg vil ikke bruge det her indlæg på at fortælle, hvorfor DU også burde komme ud og gå, og hvorfor det er så godt for dig, for det kan du nemlig læse i mit første indlæg, som jeg har linket til ovenover. Så læs det gerne - og kom så afsted. Det er faktisk meget rart at få lidt frisk luft.

Synes godt om

Kommentarer

Lille My
Lille My,
isabellapernille
isabellapernille,
isabellapernille
isabellapernille,
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229